Arndt F. Werner


OM VINGÅRDEN ARNDT F. WERNER

Weingut Arndt F. Werner er beliggende i Tysklands "rødvinsby" Ingelheim am Rhein i den nordlige del af Rheinhessen-regionen, omgivet af Rhindalen. Vingården ligger midt i den lille by i idylliske omgivelser med det gamle bindingsværk, kalkstensbelægninger, skyggefulde træer og grønne facader dækket af vinstokke. Til sammen skaber det en ”Morten Korchsk” atmosfære, der får dig helt ned i gear, mens du nyder et glas vin inde midt i gården.

Den familieejede vingård blev grundlagt i 1819 og ledes nu af den unge vinproducent Thomas Werner (8. generation) sammen med forældrene Birgit og Arndt Werner. Vingårdens logo viser Charlemagne, idet resterne af hans palads fra 760 e.Kr. grænser op til vingården i Ingelheim. Legender siger, at Charlemagne bragte Pinot-sorterne fra Bourgogne til Ingelheim, fordi han vidste, at den lokale sandkalkstenjord var ideel til disse vinstokke.

I dag dyrker Weingut Arndt F. Werner ca. 20 hektar vinstokke i og omkring Ingelheim. Arndt Werner konverterede vingården til økologisk landbrug og vinavl i perioden fra 1981 til 1983. Sammen med en håndfuld økologiske vinbønder grundlagde han den første økologiske vinavlsforening i området, og var siden hen en af grundlæggerne af ECOVIN, den tyske økologiske vinproducentforening. 

Vingården er udvalgt som "demonstrationsgård” for det føderale ministerium for mad, landbrug og forbrugerbeskyttelse" med det formål at vise og fortælle om vindyrkning til skolebørn, studerende, forbrugere og kolleger.

ARNDT F. WERNERS FILOSOFI

Filosofien er at nære omsorg for naturen, beskytte den og tilskynde til biodiversitet i vinmarkerne. De søger med deres økologiske avl af naturlige planter at skabe fascinerende og holdbare karaktervine. Grundlaget for den økologisk vinavl er jorden. En håndfuld vingårdsjord har lige så mange organismer, som der er mennesker på jorden. Disse organismer næres ved at så og tillade mange grønne planter i marken. Disse grønne planter nedbryder næringsstoffer ved hjælp af sollys og overfører næringsstofferne til jorden og vinstokken. De grønne planter er også grundlaget for eksistensen af adskillige gavnlige insekter som indgår i en symbiose, som bidrager til druernes høje kvalitet. Den økologisk-biologiske dyrkning undgår konsekvent brugen af kemiske/syntetiske pesticider og brugen af letopløselige kunstgødninger. Man sørger for at fjerne en del af vinstokkenes blade i druezonen for at lade solen skinne direkte på druerne. Mellem 30% og 50% af druerne kasseres for at holde udbyttet lavt. Alle druer plukkes selektivt og manuelt i flere omgange og bringes uskadt til vingården hvor de behandles blidt.

De røde vine modnes i træfade i forskellige størrelser i gamle, dybe hvælvede kældre. De røde vine gennemgår en lang første gæring til at nå det optimale modningstidspunkt. Klar, men ufiltreret, aftappes vinen forsigtigt uden tab af kvalitet. Werner dyrker en mere moderne rødvin stil, langt væk fra den klassiske Bourgogne, men stadig koncentreret og præcis i sit udtryk. Arndt Werner dyrker flere forskellige røde sorter. Vi har valgt at tilbyde utrolig lækre røde vine på Pinot Noir, Frühburgunder og Cabernet Sauvignon

Hvidvinene gærer spontant og under kontrolleret afkøling i mange uger for at understøtte de frugtagtige sortaromaer og for at udtrykke vinens terroir. Kældervæggene er op til 2,5 m tykke, og de årlige temperatursvingninger er kun +/- 2 °C. Vi har valgt at tilbyde hvidvine på Riesling, Chardonnay og Cabernet Blanc.