Scheiblhofer

 

OM VINGÅRDEN SCHEIBLHOFER
 

Weingut Scheiblhofer ligger i Andau, Burgenland, Østrig. Med sine 85 hektar vinmarker er Scheiblhofer en af de største vingårde i Burgenland. Vingården blev grundlagt af Johann Scheiblhofer i 1983 og overtaget af hans søn Erich i 2000. Burgenland er det varmeste vinområde i Østrig, og det giver nogle fantastiske muligheder for at lave nogle spændende vine. 

Familienvirksomheden har en moderne og innovativ tilgang til vinproduktion og har vundet mange priser for deres fokus på bæredygtighed, trivsel og innovation. Herunder modtog vingården i 2017 prisen som "Bedste familievirksomhed i Burgenland". I 2019 blev Scheiblhofer kåret som årets vinhus i Burgenland, en pris som de har modtaget hele 3 gange. Vingården Scheiblhofer ses som en pioner inden for bæredygtighed og har været selvforsynende med hensyn til energi i flere år. Dette er muligt på grund af Burgenlands største private solcelleanlæg opsat på virksomhedens hustag. Desuden er vingården udstyret med elbiler og en ladestation. 

Med 3000 egetræsfade (de såkaldte "Barriques") er Scheiblhofer den vingård i Østrig med flest egefade. Scheiblhofer er kendt som et attraktivt besøgsmål, hvor man kan få en guidet tur og smage vine i deres helt nye hovedsæde. Scheiblhofer er samtidig i gang med at udvide faciliteterne med et nyt stort state of the art hotel. 

 

preload spinner