Drue: Pinot Blanc (Weissburgunder) | Område: Rheingau | Vol: 75 cl | Alkohol: 12,5% | Restsukker: 0,1 g/l | Syre: 5,1 g/l
BESKRIVELSE
En orange vin er lavet på hvide druer, i dette tilfælde Pinot Blanc. Navnet og typisk også farven på vinen kommer af at vinen gennemgår en ”maceration”, en proces hvor druemosten udblødes ved kontakt med skallerne, som det sker ved rødvinsproduktion. Dette giver vinen en mere intens farve og en mere udtalt tanninstruktur end normale hvidvine.
Denne orangevin har en flot mørkegul farve. I næsen opleves let ristede aromaer, vanilje og gule frugter. I munden får man ligeledes en stærk tilstedeværelse af gul frugt, træ og tanniner i et smukt samspil.
Helt klart en dejlig oplevelse, og en vin til særlige lejligheder.
Skal man forsøge sig med orange vin, så er dette et godt og positivt bekendtskab. En langt mere imødekommende orange vin (sammenlignet med nogle af de meget syrlige tanninbomber, som man ofte støder på, når det handler om orange vine).