Hees
OM VINGÅRDEN HEES
Auen-dalen har en lang tradition for vinproduktion. Her har vinranker stået på de stejle sydvendte skråninger i mere end 600 år. Weingut Hees startede i 1824, og i dag er det 9. generation med Marcus Hees i spidsen, der står for vinproduktionen. Familien Hess har i tillæg til vinproduktionen en restaurant og bed & breakfast, som tidligere var familiens primære erhverv. For 10 år siden gik Weingut Hees for alvor i gang med at beplante området med vinstokke. Visionen er at tegne Römerstich og Kaulenberg på kortet over de bedste enkeltmarksvine. Auen er en sidedal til floden Nahe og tilbyder med sit kølige klima optimale forhold for Riesling og Weissburgunder. Jordbunden består primært af forvitret sandsten og lerskifer, hvilket er ideelt til vin med ekspressiv karakter. Weingut Hees' parceller i Monzinger Halenberg og Frühlingsplätzchen er både geologisk og klimatisk en modpol til markerne i Auen og giver varians og berigelse af deres portefølje af vin. Med sin banebrydende ånd, utrættelige engagement, og i sin forfølgelse af kvalitet og overbevisning om potentialet i sine enkeltmarker, får Marcus Hees og hans vine en masse positiv opmærksomhed i vinverdenen!
HEES' FILOSOFI
Kun unikke vinmarker giver unikke vine - vine med coolness og spicyness; vin der animerer og aldrig bliver kedelige. Når det handler om at høste perfekte druer i efteråret, slækkes der ikke på procedurerne. Masser af håndarbejde, dedikation til detaljerne og passionen for vin er det vigtigste for Marcus og familien. Efter at druerne er høstet og håndudvalgt, finder de vej til kælderen. Her tjekkes processerne dagligt for at forstå årgangens potentiale og behov -og alle handlinger er baseret på ét mål - udtryksfulde og karakterfulde vine af højeste kvalitet!
Marcus foretrækker lavt udbytte med høj kvalitet og fuldt modne druer, samt præcis og selektiv høst ved håndkraft. Der arbejdes med spontan gæring ved hjælp af vildgær og en sen fyldning. Resultatet er sprøde, mineralsk aromatiske Riesling vine med stor dybde og Weissburgunder med delikate noter af citrus og fersken. "Vi følger vores vinstokke gennem året i mindst 11 trin" udtaler Marcus. Efterfølgende gælder de samme standarer i kælderen. Vi giver vinen den tid, den har brug for, og følger princippet om mindst mulig indflydelse for at opnå de bedste egenskaber i vinen: finesse, dybde og lagringspotentiale.