Drue: Pinot Noir | Område: Côte de Nuits, Bourgogne | Vol: 75 cl | Alkohol: 12,5% |
BESKRIVELSE
“Dix Climats” betyder “ti klimater”, og her er der tale om druer fra ti små parceller i Gevrey-Chambertin – en af de helt store stjerner i Bourgogne. Domaine Drouhin-Laroze samler dem i en vin, der oser af charme, frugt og klassisk Gevrey-karakter.
Og hvordan udtaler man så det der navn? Hvis du vil sige det som en ægte franskmand (eller bare lyde som om du kan): “Zjev-ræh Sjã-bær-tæ̃” Men vi lover – du får lov at drikke den, selvom du bare siger “Sjevré Chambertan”.
Hvis Bourgogne er elegant og raffineret, så er Gevrey-Chambertin den lidt mere rå, muskuløse fætter – stadig klædt i jakkesæt, men med en diskret tatovering under skjorten. Vinene er kendt for at have mere power end mange andre Pinot Noir-vine: dybere farve, fastere tannin og masser af lagringspotentiale. Smagsprofilen spænder fra saftige røde bær i de unge årgange til noter af skovbund, læder og krydderi, når de får lidt alder. Det er netop kombinationen af kraft og finesse, der gør Gevrey-Chambertin til en af de mest elskede appellationer i Bourgogne.
I næsen vælter de røde bær frem – kirsebær, jordbær og hindbær – toppet med et strejf af viol og krydderi. Smagen er silkeblød og juicy, men stadig med rygrad og struktur. Tanninerne er fine, syren frisk, og egetræet spiller 2. violin – præcis som det skal. Det hele munder ud i en lang, ren og elegant afslutning, som både er til at nyde nu og lægge i kælderen til senere. Til maden er den en sand kamæleon: oplagt til fjerkræ, lam og vildt, men også et hit med svampe eller et godt ostebord. Server den ved 15-17 grader og giv den gerne lidt luft, så de florale noter rigtig kan folde sig ud.