Drue: Frühburgunder | Område: Rheinhessen | Årgang: 2018 | Vol: 75 cl | Alkohol: 13,5% | Restsukker: 0,0 g/l | Syre: 5,2 g/l
BESKRIVELSE
Wow, jublede vi, da vi smagte denne unikke perle fra Weingut Arndt F. Werner. Det er sjældent, man støder på Frühburgunder, men helt klar en fantastisk drue, hvis man kan styre den som Thomas Werner kan. Den ekstraordinære Frühburgunder har en flot rubinrød farve. Den er delikat og smelter næsten på tungen med røde skovbær, lidt mælkechokolade, hvid peber, mokka og vanilje.
Den er dybt kompleks og for hver sip af vinen får man nye nuancer og man opdager noget nyt. Helt klart et must try for vinelskere, som godt kan lide pinot noir, men gerne vil have mere kraft og dybde. Vinen er lækker at drikke helt alene, men fungerer også godt med rødt kød, kalv og vildt.