Drue: Pinot Blanc | Område: Pfalz | Vol: 75 cl | Alkohol: 0,2% | Restsukker: 23,2 g/l | Syre: 7,1 g/l
BESKRIVELSE
Mød husets stolthed blandt de alkoholfri vine, og vinen, der fik dommerne til at spærre øjnene op. Ved Mundus Vini Non-Alcoholic 2023 blev Breakaway Pinot Blanc nemlig kåret som Best of Show Pinot Blanc. Ikke dårligt for en vin med 0,2 % alkohol.
Vinen hører til Breakaway-serien, som er Weingut Bergdolt-Reif & Nett's linje til den kræsne vinelsker. Den er lagret i 500-liters træfade, både nye og brugte, og det giver en ekstra dybde, man sjældent møder i alkoholfri vin. Først derefter er alkoholen trukket ud med den patenterede SOLOS-metode, som bevarer vinens aromaer.
I næsen er den frugtig med citrus og æble. I munden er den sprød og citrusfrisk med en livlig, velintegreret syre. Helhedsindtrykket er harmonisk og vinøst, så det er rigtig vin, bare uden alkohol. Bilnøglerne kan roligt blive i lommen.
Pinot Blanc'en er perfekt til lune sommerdage og til de ubekymrede øjeblikke. Den passer skønt til sommersalater, pandestegt fisk eller asiatisk mad med citrus og ingefær.
Serveres køligt ved 10–12 °C.