Mohr

 

OM VINGÅRDEN MOHR

Weingut Mohr blev grundlagt af Wilhelm Mohr i 1875, og drives nu af hans barnebarn Jochen Neher og hans kone Saynur Sonkaya-Neher. Jochen dyrker ca. 7 ha vinmarker beliggende i Lorcher Krone (grå Taunusschiefer), Bodental-Steinberg (rød og blå Phyllitschiefer) og Schlossberg (blå Taunusschiefer), hvor de har vinstokke plantet tilbage i 1934. I 2017 udvidede Jochen Neher sine vinmarkbesiddelser med en hektar i Lorch og Assmannshausen. Weingut Mohrs vigtigste druesort er Riesling, der udgør 75% af de beplantede områder. Weingut Mohr arbejder også med Spätburgunder og Weissburgunder samt en smule Silvaner, Scheurebe og Muskateller. Derudover kommer også elegante og bæredygtige mousserende vine, der konsekvent er blandt de bedste af deres art i Tyskland. 

Vingården Mohr er også kendt for sin idylliske restaurant, hvor orientalske og middelhavs retter møder de bedste Rheingau-vine og giver en række forskellige og uovertrufne smagsoplevelser. Kulinariske mesterværker fra "tusind og én nat" kombineres med Rheingau-vinenes historie i varme og gæstfri omgivelser. 

MOHRS FILOSOFI

Jochen Neher forsøger altid at være i harmoni med naturens visdom. Han mener, at man skal "lytte" til vinmarkerne, og derfor lader han også urter, blomster og korn vokse mellem rækkerne af vinstokke. Jochen benytter kun naturlig gødning og reducerer afgrødebeskyttelsen til det blotte minimum. Under høsten presses kun uskadede, modne druer forsigtigt. Fermenteringen foregår i rustfri ståltanke gennem langsom, kølig og aromakonserverende gæring. Dette skaber fine frugtagtige vine, der er stimulerende og elegante, selv efter lang tids opbevaring på flaske. De røde vine fermenteres på mæsk og opbevares i egetræsfade. 

Jochen Neher's Riesling vine har altid en smule sødme. Smagen er elegang med masser af frugt, men har samtidig en gennemtrængende mineralitet fra jordbunden til at balancere sødmen. Vinene er kraftfulde med både dybde, kompleksitet og finesse. Weingut Mohr har været medlem af ECOVIN-foreningen siden 2014, og vinen produceres efter moderne økologiske principper langt ud over de lovmæssige krav.

 

preload spinner